Lær at holde gode bryllupstaler!   

   

 

Her på siden vil du finde mere specifikke gode råd til det at holde bryllupstaler, da en bryllupstale adskiller sig en del fra andre former for taler. Dette er altså et supplement til guiden at holde en gode tale, som du finder på forsiden af denne hjemmeside. 

  

For det første er der regler / kutyme for en bestemt rækkefølge for taler og/eller indslag til et bryllup. Disse er som følger: 

  

1 - Værten byder velkommen.    

2 - Toastmasteren giver praktiske informationer.    

3 - Brudens far.    

4 - Brudgommen.    

5 - Forloveren.    

6 - Brudgommen.    

7 - Bruden  

8 - Valgfrit herfra.   

  

Husk altid at aftale med toastmasteren, at du har en tale, som du gerne vil holde.  

  

Når du holder en bryllupstale så husk altid én ting: Dagen er brudeparrets dag, og din tale bør dreje sig helt om dem og den bør hjælpe med at give dem en god dag.   

  

Til en bryllupstale gælder det mere end ved andre taler, at oprigtighed og hengivenhed overfor modtagerne er vigtig. Hvis din tale er så personlig og bevægende, at både du selv, brudeparret og gæsterne bliver rørte, så er det kun positivt. Bryllupstaler bør mere end andre taler nemlig være personlige, hjertelige og hengivne.   

  

Dermed ikke være sagt, at du ikke kan lave sjove bemærkninger mv. i din tale – det vil kun gøre det endnu bedre, men hvis du som minimum blander det sjove med det mere seriøse og kærlige, så har du en god opskrift på en succesfuld tale.  

  

En anden vigtig ting at huske, når du holder en bryllupstale er, at der her er at gøre med en (formel) forening af brudeparret med tilhørende familie og venner. Derfor er det god kutyme og i øvrigt altid en succes, at huske at byde den modsatte side af familien velkommen i løbet af talen. Hvis du ønsker at din bryllupstale skal være fokuseret på den ene part, hvilket er helt ok, så er det stadig en rigtig god idé lige at bruge et par sætninger på den anden part og dennes familie først. Her er det primært de gode sider ved dem, som du bør omtale, og uanset hvor lidt i kender hinanden, kan man altid finde oprigtig gode ting at tale om. F.eks. har i det måske altid sjovt sammen, de har en god humor, de har altid taget godt imod dig, de har et godt sammenhold eller forstår at feste igennem. Du kan altid finde noget, som du oprigtigt kan rose. Husk i øvrigt også at nævne din egen side af familien på samme vis. J Herefter kan du fokuserer på den person, som du egentlig har tilegnet talen til.  

  

 

Dette var de specifikke tips til bryllupstaler, som er vigtige, for at få et godt resultat. Hvis du ikke allerede har gjort det, så læs den generelle guide til taler igennem også.  

  

Held og lykke med din bryllupstale.. J